Hvad forventer man

Så kommer vi til det jeg elsker allermest når jeg planlægger en ferie: Hvad skal vi se? Hvad skal vi opleve undervejs? Vi søgte inspiration forskellige steder; brugte mange timer på at surfe rundt på internettet. Købte bøger; bl.a. Footprint Handbook om Sri Lanka(er på engelsk) og i år kunne vi så købe Turen går til Sri Lanka. Dog synes jeg bogen var ret mangelfuld, så det var desværre spild af penge. Det vigtigste er at finde ud af hvilken ferie man ønsker. Min far og jeg er ikke de store strandløver, så natur og dyreliv er det vi foretrækker. Så det har jeg selvfølgelig planlagt efter. Her har Roshan været en stor hjælp, da han foreslog en masse afstikkere som ikke stod beskrevet nogen steder. En anden ting som er vigtigt i planlægningen, er hvor lang en ferie man har. Da vi var afsted i februar/marts var vi afsted i 3 uger. Sri Lanka er godt nok kun halvanden gang større end Danmark, men afstandene føles MEGET store. Dårlige veje, små veje og en masse trafik besværliggør altså rejsetiden en del. For eksempel tager det 7 timer at køre fra Nuwara Eliya i Højlandet til Negombo. Der er backpackere som vælger at bruge offentlig transport såsom toge og busser, men det forlænger rejsetiden voldsomt. Så med mindre man har flere måneders ferie ville jeg booke en privat chauffør til al kørsel på Sri Lanka. Det er både hurtigere og mere sikkert. Under ’Oplevelse’ fortæller jeg om de steder min far og jeg besøgte.
Skriv endelig til mig, hvis i vil høre nærmere om hvor lang rejsetid de forskellige steder indebærer. Det ville være træls kun at have 1 uge i paradis, hvor det eneste man oplever er indersiden af en bil!

Overnatning

Der er utallige muligheder for at overnatte på Sri Lanka og de findes i alle prisklasser og på alle niveauer. De sidste mange gange har vi valgt hoteller i den lidt dyrere afdeling på grund af maden. Sarte danske maver har bare sværere ved at spise stærk srilankansk mad, specielt hvis man er i 70’erne. Så vores nuværende fortrukne måde at bo på, er på Cinnamon hotellerne.

Ligesom i Danmark, har Sri Lanka også deres kæde af hoteller. Dernede hedder den så Cinnamon. Vi har efterhånden boet på en del af dem og satser på at vi får besøgt de resterende til næste år. I får lige en hurtig gennemgang af de Cinnamon hoteller jeg kan anbefale nu:

Cinnamon Wild Yala: Dette hotel ligger i Yala, som er en af mange nationalparker på Sri Lanka. Stedet er fantastisk og man kommer virkelig tæt på dyrelivet. Der ligger en sø ved hotellet hvor både elefanter, aber og leoparder kommer og drikker vand. Forplejningen og hytterne er af høj kvalitet. Der var konstant forskellige dyr der vandrede rundt på resortet, hvilket også var årsagen til at man ikke måtte gå ud om natten uden en vagt. Personalet er servicemindede og er med til at skabe den bedste stemning. Restaurantchefen på hotellet, Naleen Nishanth, sørgede for både madlavningskursus og underholdning imens vi var der. Hvis jeg skulle vælge et hotel, man skulle bo på, så er det det her.

Cinnamon Hikka Tranz: Dette hotel ligger i Hikkaduwa på sydvestkysten og ligger på stranden. Der kom skildpadder op på stranden hele dagen og spiste tang, så far var virkelig i den 7’ende himmel. Vi tilbragte lang tid ved vandet, da stranden var dejlig lavvandet med lækker sandbund. Vores ophold blev også bedre af at køkkenchefen, Senaka, virkelig gjorde sit for at opvarte os med det lækreste mad og hans sjove humør.

Cinnamon Bey Beruwala: Dette resort er gigantisk, med 5 restauranter og flere pools. Det gør desværre også at det hurtigt bliver lidt upersonligt. Dog fejler maden og stedet ingenting. Hotellet ligger på stranden lige ved et koralrev, hvilket var helt fantastisk. Det personlige islæt fandt vi faktisk på stranden, hvor vi fik følgeskab af en såkaldt ”beachboy” ved navn Shawn. Han arrangerede ture og oplevelser imens vi boede der. Så selvom de kan have et dårligt ry, så er der nogle imellem, som godt kan være høflige og rare.

Næste gang vi besøger Sri Lanka er målet at bo på Cinnamon i Habarana, i Kandy og i Bentota. Vi har ofte spist på Cinnamon i Colombo og i Trinco; begge steder er fantastiske og kan varmt anbefales. Men der er mange muligheder for overnatning på Sri Lanka og det afhænger blot af hvad ens pengepung siger. Aller første gang vi var afsted brugte vi AIRbnb rigtig meget, bl.a. til at booke vores første dage i Negombo. Det her var vores yndlingssted. Kimbulapitiya Villa.

Stedet ligger afsides, men vi har jo haft Roshan til at fragte os rundt, så det har ikke haft nogen betydning. Vi kommer her hver gang fordi personalet er de sødeste og maden er fantastisk. Desuden er det vanvittig billigt. Værelserne er spartanske med aircon og badeværelse. Der er swimmingpool og dejlig have. Desuden ligger det forholdsvis tæt på lufthavnen.

Vi har som regel aldrig booket andet end de første par nætter når vi rejser til Sri Lanka. Vi ønsker ikke at stresse over at vi skal nå noget på et bestemt indtjekningstidspunkt. Så undervejs har enten Roshan fundet et sted hvor vi kan overnatte eller også har vi selv via de forskellige søgemaskiner. Her kan jeg anbefale www.agoda.com eller www.booking.com. De små private steder hvor vi har boet under vores ferier, enten via Airbnb eller igennem Roshan, har alle været rene og hyggelige. Så vil man spare penge og kan lide det lidt spartansk, så er det helt klart måden at bo på. Stederne sørger som regel for morgenmad.

Her følger lige en liste af steder hvor vi har boet:

Ocean Wind Beach resort i Kalpitya. Da vi besøgte Kalpitiya, som ligger nord for Negombo, for at se delfiner, boede vi på et spritnyt lille resort tæt på stranden med den bedste restaurant. Det var Roshan som formidlede kontakten dertil og det kan godt anbefales.

Melbourne Tourist rest i Anuradhapura er også et fint og billigt sted. Det lå centralt og ikke langt fra den gamle by. Godt, rent og pænt med aircondition.

White Eagle Hotel i Sigirya er et lille hyggeligt sted med kun 3 værelser. Det var nyt, familieejet og så lækkert. Vi hyggede os gevaldigt med familien som ejede det.

Green Hut Restaurant Homestay ligger med udsigt lige ud til Løveklippen i Sigiriya. Udsigten fra vores balkon var fænomenal. Et fantastisk sted med en kok som laver det lækreste mad. Vi betalte kun 300 kr. for en nat, så vi var ovenud tilfredse. Det er familieejet og det er virkelig flinke og hjælpsomme mennesker.

Anilana Hotel på Nilaveli strand ved Trinco. Vi boede der, da det lå lige ud for Pigeon Island og grundet lavsæson kunne det bookes til meget lav pris. Ifølge Agoda.com skulle hotellet være et 5 stjernet hotel, men det er jeg dog nødt til at påpege, at det var det ikke. Så man skal ikke vælge hotellet hvis man ønsker et sublimt luksusophold. Så ville jeg vælge Cinnamon Blu. Man skal vælge dette hotel for beliggenheden, da bådene over til pigeon Island ligger på stranden lige foran hotellet. Her kan man snorkle med hajer og opleve fine koralrev. Stranden er desuden også fantastisk med lækkert sand og lavt vand.

Kandy City Hotel ligger lige midt i centrum af Kandy og ikke langt fra Temple of the tooth. Vi overnattede her i 2 nætter og sendte Roshan hjem til familien imens vi boede der. Parkeringsmulighederne var nemlig begrænsede og de havde ikke overnatning til Roshan. Det er vigtigt at have i tankerne at de steder man vælger at bo gerne skal have drivers accommodation, så chaufføren har et sted at sove. Roshan kender for det meste til de steder og hoteller som tilbyder dette ellers så ringede vi og spurgte. Kandy City Hotel havde ret små værelser, men der manglede ingenting. De havde en fin restaurant og var meget hjælpsomme.

Ivy Lodge i Ella var et sted Roshan anbefalede. Det var det sødeste lille homestay hvor vi boede i 3 dage, da det var billigt og vildt hyggeligt. Vi fik serveret en overdådig morgenmad hver morgen og værelserne var store og hyggelige. Vi havde en stor balkon hvor vi sad og spillede kort om aftenen. Vi boede tæt på Ella centrum hvor der var de lækreste restauranter med europæiske standarder.

The Hill Club i Nuwara Eliya har vi overnattet på nogle nætter. Det hører til i den lidt dyrere afdeling. Værelserne var som sådan fine med radiator, så vi sov godt. Dog var hotellet meget forældet og fx skulle man have jakkesæt på i restauranten. Alt bar præg af slitage og personalet forstod ikke så godt engelsk. Det har sikkert været et fancy fint hotel i 1800-tallet, men trængte virkelig til en opdatering.

Heritance Tea Factory, også i Nuwara Eliya, kan varmt anbefales. Jeg vil næsten mene at det alene kunne være årsagen til at lægge turen forbi Nuwara Eliya. Selve hotellet er en gammel te fabrik, som så er blevet omdannet til et luksushotel. Det var vitterligt et fantastisk sted. De har en togvogn i haven hvor man kan booke en middag ligesom i det 19århundrede. Det er vitterlig et unikt sted omgivet af te plantager. Personalet var hjælpsomme og fantastisk servicemindede.

Sandaya’s Villa i Unawatuna fandt vi på airbnb. Her boede vi næsten 1 uge første gang vi var afsted. Det er en privat villa, hvor vi havde hele huset for os selv. Ganske charmerende sted, med åben køkken/spiserum og uden loft på badeværelset. Sandayas mor kom med morgenmad til os hver morgen. Det var faktisk et hyggeligt sted.

Centauria Wild i Udawalawa var et fint hotel og lå klos op af Udawalawa Nationalpark. Hotellet havde deres egen lille mini Zoo med bl.a. hulepindsvin.

Boulder Garden ved Sinharaja Rainforest er nok det mest unikke og specielle hotel vi har boet på. Selve hotellet var nærmest hugget ind i de omkringliggende klipper. Indgangen var dækket af lianer og gemt væk imellem store klippesten. Vi havde det lidt som om at vi nu virkelig var i junglen. Det var fantastisk. Det eneste minus var at de ikke havde aircondition, men kun ventilatorer i loftet. Så vi var nødt til at have vinduet til at stå åben og det huede mig ikke pga. de små egern der var overalt. Det var ikke dem jeg var bange for, men de slanger der spiste dem. Det skal dog lige tilføjes at vi ikke så nogen slanger på hotellet imens vi var der.

The Golden Crown i Kandy er et nyt 5 stjernet hotel bygget fornyeligt. Værelserne var store og pæne. Maden var fin og personalet søde. Dog lå det lidt langt væk fra centrum.

Skriv endelig til os hvis i har spørgsmål til stederne eller hvis i ønsker oplysninger om andre steders overnatningsmuligheder.

Praktiske ting

De gange vi har besøgt Sri Lanka, har jeg fundet ud af små praktiske ting. Ting som rejsebureauerne eller andre hjemmesider ikke lige informere om. Måske det kan hjælpe andre, til at være bedre forberedt. I flyet på vej til Sri Lanka får man udleveret en lille seddel af personalet. Denne seddel skal udfyldes, da den skal afleveres i paskontrollen ved ankomst. Nogle tænker at det ikke er nødvendigt da man jo hjemmefra har sørget for Visum. Disse får så lov til at gå om bag køen igen, for at udfylde papiret. Da de på Sri Lanka ikke har samme kapacitet som i andre lufthavne, kan denne forsinkelse betyde en ekstra times ventetid.
Når man har hentet sin bagage kommer man ud i ankomsthallen. Her hersker der en smule kaos og det kan være ret overvældende. Alle de gange vi har været der, har Roshan stået og ventet på os, så det første vi så var et smilende velkendt ansigt. Dette gør at ferien starter på en afslappet og positiv måde.
Banaranaike Internationale lufthavn ligger i en forstad til Negombo, så sørg for at booke første overnatning i Negombo. På vej fra lufthavnen får jeg altid Roshan til at holde ind ved et supermarked hvori der også er et apotek. Her køber jeg myggespray og kleenex. De har til tider udbrud af dengue feberen som kommer fra myg, så det er vigtigt at beskytte sig. Med hensyn til kleenex, så fandt jeg ret hurtigt ud af at toiletpapir er en luksusting. Så jeg havde altid kleenex med i min lille skuldertaske, hvilket reddede mig rigtigt mange gange. Jeg havde desuden medbragt en lille bøtte antiseptisk gelé fra DK, da vand heller ikke altid er til rådig.
Vi har hjemmefra altid vekslet penge. Man må kun have ca. 5000 srilankanske rupies pr. person, med ind i Sri Lanka. Til gengæld er de vilde med dollars og Roshan vil også helst have sin betaling i den valuta. Heldigvis kender Roshan jo så også alle de bedste vekselsteder med de højeste kurser, da han jo bruger dem selv. Sørg for at få dollars i 100$ sedler, for så får man den bedste kurs. Af og til brugte jeg mit visa kort dernede, på de pænere steder. De har hæveautomater i de fleste byer, så det benyttede vi os også af. Det er en god idé at have små sedler i deres valuta. Man vil hurtigt opdage at butiksejere ikke kan give penge retur ved de store sedler. Desuden er det også forventet at man giver drikkepenge og her kommer de små sedler til sin ret.

Man bliver jo selvfølgelig sulten og tørstig når man sådan rejser rundt. Lad være med at drikke vandet fra hanen dernede og undgå isterninger. Alle steder sælger vand på flasker og der en slags plastic beskyttelse på, så man kan se at den ikke har været åben. Første gang vi var afsted var vi ikke så skeptiske omkring hvor vi spiste, dog undgik vi gadekøkkener. Vi har efterfølgende opgraderet vores madvaner dernede, til finere hoteller og restauranter. På Sri Lanka har de en lidt anden tilgang til opbevaring og til beredning af mad end hvad vi er vant til. Så vigtigt er at man lige bruger sin sunde fornuft, når man vælger et sted at spise. Her har det været rart at Roshan var med rundt for han fandt lynhurtig ud af hvilke kriterier der skulle være opfyldt for at vi ville spise der. Det skal dog lige siges at Sri Lanka byder på det lækreste seafood og er man til mad med smag, så er der her en fantastisk mulighed for at blive positivt overrasket.
Vi fik den røde fisk at spise en aften. Grillet i hvidløg med lækker kartoffelmos. Det var fantastisk. Da min far har sine vaner omkring mad havde vi faktisk medbragt noget af det der rugbrød fra Tyskland som har lang holdbarhedsdato. Så det fik han til frokost med æg og tun en dag. Desuden havde vi købt havregryn i et af de store supermarkeder dernede, så han led ingen afsavn. Hvis uheldet skulle være ude og man bliver ramt af sygdom, så tag kontakt med en læge med det samme. Selvfølgelig skal man lige rundt om sin rejseforsikring først. Jeg blev syg med maven sidst vi var afsted og ventede med at tage til lægen. Herhjemme står man det jo igennem og går jo ikke til lægen for en smule diarré. Det skal man så ikke gøre dernede! Tag til lægen med det samme, da de er vant til turister der bliver syge og derfor har medicin der kan hjælpe. Dumt at gå flere dage og få ferien ødelagt.
Sri Lanka har forskellige klimazoner hvilket gør øen til den perfekte rejsedestination. Når man er blevet træt af de 30-35 grader kan man tage op i bjergene i højlandet hvor temperaturen falder des højere man kommer op. I Nuwara Eliya, også kaldet Lille England, kan temperaturen falde til frysepunktet om natten. Sidst vi var der var der ikke mere end 10 grader om dagen og det regnede.

Som det ses, så havde vi faktisk varmt tøj på. Så planlægger man en tur op i bjergene, så kan det være en god idé at medbringe lidt mere bagage. Det ville være synd at gå glip af alle de smukke seværdigheder der er, fordi man fryser.
Det sidste jeg vil komme ind på her af praktisk information, er måske ikke lige det fedeste at fortælle om. Men jeg synes det er vigtigt, da man måske så er bedre forberedt. Så her kommer det: Sri Lanka har den flotteste natur og det mest fantastiske dyreliv. Det vil også sige, at der selvfølgelig også er lidt farligere dyr, såsom slanger og krokodiller. Førstnævnte kategori vil man ikke kunne undgå at støde på, hvis man som os tager ud i naturen.

Nogle er mere giftige end andre, men tager man sine forholdsregler så skal det nok gå. Vigtigt er at kigge hvor man går hvis man er på trekking i naturen eller er i områder hvor de er. Vi stødte faktisk på en af de mest giftige slanger, Russell’s hugorm, da vi stoppede ind i en vejside for at kigge på et kort. Jeg er vildt bange for slanger, men er samtidig også fascineret. Så jeg valgte at købe en bog, så jeg kunne navngive og læse om dem, når vi var så ”heldig” at støde på diverse eksemplarer undervejs. Dette dæmpede min angst betragteligt, så måske andre kan bruge det til noget. På Sri Lanka er der 2 slags krokodiller, sumpkrokodillen(ferskvand) og saltvandskrokodillen. Sidst nævnte er den farligste og har en del menneskeliv på samvittigheden dernede. Dog kan ferskvandskrokodillen også være farlig, da deres temperament kan svinge meget. Sidste år blev en britisk mand taget af en saltvandskrokodille ved et flodudløb ved Arugam bay. Da vi besøgte Unawatuna nede sydpå sejlede vi op af flere floder hvor vi så ferskvandskrokodillen.

Vi svømmede kun i havet og var påpasselige omkring floder og søer, hvis vi var på gå-ben.

Sri Lanka er omgivet af hav og indeholder mange floder og søer. I og med at vejret er ret sæsonbestemt pga. monsunen, så skal man være opmærksom på store bølger og understrøm. Det er ikke alle strande der er lige gode at bade ved, alt efter på hvilket tidspunkt af året man er der. Sydvest har monsun fra maj til september og nordøst har monsun fra december til februar. Dog vil vejret stadigvæk være varmt, med lidt mere regn når monsunen hærger. En ting man skal være opmærksom på i forbindelse med floderne, foruden risikoen ved at støde på en krokodille, er store huller på bunden. Det er nemlig sådan, at sand er eftertragtet, så firmaer og private er begyndt at grave i floderne og søerne. Det vil sige at der pludselig kan være et dybt hul på flodens bund. Roshan fortalte at han aldrig selv ville svømme i floder, laguner eller søer. Så det gjorde vi heller ikke.
Selfies er virkelig blevet et hit, men det koster altså liv. Roshan fortalte, at ved flere af øens vandfald er turister blevet dræbt fordi de klatrede ud på glatte sten osv. Da vi var på trekking, så vi også flere turister som stillede sig ud på farlige afsatser, for at få nogle ekstra flotte billeder med hjem. Det er fristende, men altså også virkelig farligt. Der findes ufatteligt mange hunde på Sri Lanka. Fællesnævneren for dem er at mange er fyldt med sygdomme og skavanker. Srilankanere har desværre ikke samme forhold til hunde som europæer har, og det kan være hårdt at blive konfronteret med hvis man er en stor dyreelsker. Roshan siger at politikerne er klar over problemer, men det tager tid. Det er en mulighed som turist at vælge at besøge internater for at hjælpe eller støtte, hvis man får lyst til det. Der er også ret mange aber på øen og disse kan til tider være både nysgerrige og lidt aggressive.

Både aber og hunde kan have rabies, så det er virkelig vigtigt ikke at blive bidt eller kradset af dem. Skulle uheldet være ude, så tag til lægen og få behandling, også selvom det ikke syner alvorligt. Det sidste ”slemme” jeg har tænkt mig at advare imod, er trafikken på Sri Lanka. Specielt busserne kører helt forfærdeligt og forårsager mange dødsfald. Der findes 2 typer busser, de private og de offentlige. De 2 konkurrerer med hinanden om at komme først for at få flest kunder. Dette gør at de ofte overhaler hinanden, selv på meget små snævre gader. Så ofte er det med livet som indsats at man forsøger at krydse en vej eller færdes hvor der ikke er et fortov. Desuden så kører de i den forkerte retning, så det skal man ydermere være opmærksom på. Det er også muligt både er leje en scooter eller en tuk tuk i de større byer. Min far og jeg blev dog ret hurtigt enige om, bl.a. pga. de føromtalte busser, at det var mest sikkert at nøjes med at blive fragtet rundt i bil.